Lidt om Rhodes



Rhodos er en af de smukkeste øer i Middelhavet. Det er den fjerde største ø i Grækendland og den største i ø-gruppen Dodekánisa, hvilken den også danner sæde for.

Øen har en lang og interessent historie som starter helt tilbage i Stenalderen. Rhodos´ gode geografiske beliggenhed imellem to have –det Ægæiske hav og Middelhavet- og tre kontinenter –Europa, Asien og Afrika- har medført lange perioder med høj velstand, men har også været årsag til øens spændende historie.

Hovedbyen på øen er også kaldt Rhodos, eller Rodos som det bliver skrevet og udtalt på græsk. Den er bygget på den nordlige del og har ca 60.000 indbyggere. Rhodos by er delt op i den nye bydel og så den gamle, middelalderske by som er omkranset af flotte store og stærke mure. Det drejer sig faktisk om den bedst bevarede middelalderske by i hele Europa og er naturligvis med på Unesco´s liste for bevarelsesværdige monumenter. Byen byder på mange seværdigheder og gode historier blandt andet den om Kolossen på Rodos, en af antikkens syv underværker!

Selvfølgelig er der flere andre maleriske steder at besøge på Rhodos. Lindos, del lille vide by som ligger på den sydøstlige del af øen og ca en times tid kørsel fra byen, er bare et af de steder man bør se. Det er også på den del av øen nogle af de bedste strande og hoteller i Middelhavet ligger.

På den vestlige side af øen er det muligt at besøge Filérimos bjerget eller den berømte Sommerfugledal. Men det er også på den side Kámiros ligger med sine udgravninger fra den antikke græske tid. Stedet er flot og ligger tillige tæt på nogle rigtig gode fiskerestaurenter som ligger lige ud til vandet.

Naturligvis er der mere se. På den centrale del af øen ligger bjerge perfekte til vandreture og små uspolerede landsbyer bygget op af skråningerne. Ved nogle af disse landsbyer kan man også få mulighed for at smage på nogle af de lokale vare som for eksempel vin, honning, oliven olie, brandevinen soúma og meget andet godt! Vores gæster vil også altid have mulighed for at smage rigtig god traditionel græsk mad, som vi joer så stolte over.

BOOKINGER
Kort over Rhodos (Google Maps)



Creative Commons License Guides Of Rhodes by Guides Of Rhodes is licensed under a Creative Commons Attribution-NoDerivs 3.0 Unported License. Based on a work at www.guidesofrhodes.com. Permissions beyond the scope of this license may be available at www.guidesofrhodes.com