Guided gåtur igennem Rhodos´ gamle og nye bydel.(ca 3 timer)
Vi starter turen fra havnen, den gamle by, eller jeres hotel, hvis i bor i centrum.
Sammen ser vi på byens havne og de stærke mure fra middelalderen, som omkranser den
gamle bydel –den bedst bevarede middelalderske by i Europa, et af Unesco´s bevaringsværdige
monumenter og bosted for ca 6.000 Grækere som lever og arbejder derinde. Vores spadsertur
igennem den gamle by vil give jer følelsen af at rejse tibage i tiden, da det hele er
meget velbevaret.
Sammen går vi igennem nogle at de smalleste gyder, men ser også nogle af de store
bygninger som dateres tilbage til 1300 og 1400tallet, eller er endnu ældre, vi besøger
et af den gamle by´s museum, ser Riddergaden og voldgravende. Derefter fortsætter turen
ud til Rhodos´ moderne bycentrum, så vi kan se de mindst 90 år gamle offentlige bygninger,
de hyggelige caféer, byens domkirke og selvfølgelig Mandraki havnen, hvor de mindre både
ligger til –nogle af dem tilbyder ture langs Rhodos´ østkyst eller endagsture til
nærliggende øer.
Vores rundvisning afsluttes ved indsejlningen til Mandraki havnen, hvor statuerne af
hjorten og hinden står, og hvor tradition henviser til at Kolossen i sin tid stod.
En smuk tur med godt selskab og historisk information! Vi viser med glæde vores
hjemby til jer og fortæller naturligvis også om øens livstil idag, lokalbefolkningen
og kan give tip om hvor man kan tage nogle rigtig gode billeder.
Ved turens aflutning er man også i nærheden af byens shopping område. I den nye bydel
er de fleste butikker åbne fra 9.00 til 13.30 og fra 17.00 til 21.00, men lukkede
lørdag eftermiddag og næsten alle søndage. I den gamle bydel åbner butikkerne alle
dage ved 9 tiden om morgenen og holder åbent til sent om aftenen. Næsten alt i
byen er i gåafstand! Vi glæder os til at se jer!
*Turen egner sig ikke for gangbesværede, men er ikke et decideret ”strengt ” tæren at
gå i. Kan man lide gåture, er det lige sagen!
*Fornuftigt fodtøj er dog påkrævet.
*Entré på museum er 6 eller 8 euro, gratis entré for børn og unge under 18, eller halv pris hvis
man er fyldt 65 og er fra et EU land (legitimation som pas, kørekort eller sygesikringskort
skal fremvises).
UDFLUGTER
BOOKINGER